Job title: Erfaren Data Scientist i Koncern IT med ansvar for produktteam til udvikling af Machine Learning-løsninger til gavn for Københavns borgere og medarbejdere
Company: Københavns Kommune
Job description: I Koncern IT (KIT) arbejder vi for et digitalt København ved at udvikle AI-løsninger for kommunens syv forvaltninger, og vi kan derfor garantere en spændende hverdag.Vi arbejder med opgaver, der spænder over alt fra analyse af billeder ved graffitirenholdelse, til outlier detection på store indkøbsdatasæt samt billede- og tekstklassificering til dokumentgenkendelse på byggesager. I øjeblikket har vi konkrete projekter, hvor vi bruger teknologier såsom Kubernetes, PostgreSQL og Docker samt modeller såsom YOLO, neurale netværk og diverse modeller fra scikit-learn. Desuden arbejder vi med generativ AI, store sprogmodeller og RAG-løsninger. Vi er i Data Science-teamet ansvarlige for udviklingen af KK-GPT, som er Københavns Kommunes interne løsning til brug af generativ AI for medarbejdere.Der er rig mulighed for læring og vidensdeling, da vi har en uformel atmosfære med højt humør og stor faglighed.Om jobbet
Data Science-teamets hovedopgave er at skabe værdi for borgerne ved at lave analyser, træne modeller og sætte komplette løsninger i produktion samt at udbrede viden om Data Science til hele kommunen.Hos os har du mulighed for at bygge end-to-end-løsninger, hvor infrastruktur spinnes op på cloud-platforme via CI/CD, træne Machine Learning-modeller og udstille modellerne over for brugere via API’er eller web apps. Alt sammen for at hjælpe medarbejderne og borgerne i Københavns Kommune.Teamet som er ca. 16 medlemmer er organiseret omkring tre produktteams, som arbejder med en selvstændig portefølje af projekter. Du vil i teamet have rollen som teknisk produktansvarlig, hvor du i samarbejde med vores Product Owners bliver ansvarlig for den tekniske kvalitet på de løsninger, som udvikles i dit produktteam. Du vil som teknisk produktansvarlig have dine egne udviklingsopgaver, men også have ansvaret for koordinering og opfølgning med de øvrige Data Scientists i produktteamet.Om dig
Vi søger en Data Scientist, der kan omdanne et forretningsmæssigt behov til konkrete, digitale løsninger og sætte retningen for den teknologiske udvikling af produktet. Du skal have fundamentet på plads og have overblik over Machine Learning og statistik, men du forstår også, at en værdiskabende løsning involverer meget andet end en god model. Vi arbejder i teams og med kundekontakt, så det er vigtigt, du har lyst til det, og er god til at sparre med dine kolleger og kan tage ansvar for et produkt.Som produktansvarlig Data Scientist i KIT er det dine opgaver at
Du får altså mulighed for at være involveret i produkter fra idé-fasen til idriftsættelse. De konkrete projekter, du kommer til at deltage i, er lige så forskellige som kommunens opgaver.Hvem er du?
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med dataanalyse, Machine Learning eller programmering – ideelt hele vejen til produktionssætning. Det afgørende er, at du kan arbejde analytisk med fokus på at sikre de bedste løsninger og har stærke tekniske kommunikationsevner. Vi forventer, at du har en relevant uddannelse eller har tilegnet dig tilsvarende kompetencer gennem dit arbejde.Faglige kvalifikationer
Det er en fordel, hvis du også
Personlige kvalifikationer
Det er afgørende, at du elsker at arbejde med data, og at du
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og kvalifikationer. KIT ligger lige ved Fuglebakken Station, og vi tilbyder medarbejdergoder som fx massage og fitnesscenter. Vi har familievenlige arbejdstider og flekstid.Mere information
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rasmus Brixen Stisager på 29 13 91 37. Send gerne en sms, hvorefter Rasmus vender tilbage.Søg via linket senest onsdag den 23. juli 2025Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at digitalisere Danmarks største arbejdsplads. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, hvor du sammen med 400 ambitiøse kollegaer kan prøve kræfter med en bred palette af opgaver inden for IT, digitalisering og ny teknologi. Mød os på .
Expected salary:
Location: København
Job date: Wed, 09 Jul 2025 22:28:35 GMT
To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (jobsnear.pro) you saw this job posting.Thanks&Good Luck
Job title: International Medical Manager (Maternity cover) Company: Novo Nordisk Job description: By continuing to…
Job title: Associate Director, Partnerships Programs Company: Deel Job description: Who we are is what…
Job title: HR Specialist (d/w/m) Company: Precise hotels and Resorts Job description: Bring dich ein…
Job title: SFB / CRC administrative assistant (m/f/d) Company: Universitätsklinikums Heidelberg Job description: The University…
Job title: Selbständiger Vertriebspartner (m/w/x) mit Bestandskunden - Tirol Company: Domi Health Job description: Wollen…
Job title: HKLS CAD-ZeichnerIn Company: Zencon GmbH Job description: Die Firma Zencon | Planung |…
This website uses cookies.