Risk manager til arbejdet med informationssikkerhed

Job title: Risk manager til arbejdet med informationssikkerhed

Company: Skatteforvaltningen


Job description: Har du lyst til at arbejde med informationssikkerhed og risikostyring i Danmarks største og mest komplekse IT-styrelse? Vil du være med til at sikre, at nogle af de mest vitale IT-systemer i det danske samfund opretholder sikker drift og udvikles på en fremtidssikker måde? Så har du nu mulighed for at blive en del af sikkerhedsorganisationens Risk Management-team, der understøtter disse samfundskritiske opgaver.Bliv en del af et tværfagligt miljø inden for cyber- og informationssikkerhed
Du bliver en del af kontoret Domænesikkerhed, hvor vi søger en risikostyringsmedarbejder, der kan bidrage til udviklingen og konsolideringen af risk management-funktionen i Sikkerhed. Du kommer til at beskæftige dig med risikostyring og rådgivning om cyber- og informationssikkerhedsmæssige risici i tæt samarbejde med afdelingens specialister. Du vil indgå i et lille team og have et tæt samspil med de øvrige teams og kontorer på sikkerhedsområdet.Dine opgaver
I hverdagen vil du få en bred berøringsflade i arbejdet med at udvikle og drifte processer for risikostyring af cyber- og informationssikkerhedsrisici. Du får ansvar for at vedligeholde risikoregister, håndtere indmeldinger om tværgående risici og udvikle Risk Management-teamets opgaveportefølje i tæt samarbejde med dine kollegaer.Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Bidrage til udvikling af risk management funktionen på informationssikkerhedsområdet
  • Vedligeholde risikoregister
  • Rapportere om informationssikkerhedsrisici
  • Bidrage til dit teams leverancer, herunder koordinering og udarbejdelse af notater, bestillings- og høringssvar
  • Bidrage til risikoidentifikation og -analyser samt indmeldinger af cyber- og informationssikkerhedsmæssige risici
  • Deltage i arbejdsgrupper for risikostyring, bl.a. mhp. opdatering af div. nøgledokumenter
  • Deltage i sparringsmøder med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Støtte din teamleders opgaveløsning, herunder udarbejdelse og kvalificering af bl.a. præsentationer, rapporter o. lig. til ledelsen i Sikkerhed, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Departementet
  • Formidle og rådgive om risikostyring på informationssikkerhedsområdet.

Løsningsorienteret kollega med stort gåpåmod
Vi søger en ny kollega med erfaring inden for risikostyring gerne på informationssikkerhedsområdet, så du hurtigt kan indtræde i opgaveløsningen og bidrage til den faglige kvalitet. Det er vigtigt, at du er løsningsorienteret, har forståelse for sammenhængen mellem IT og forretningsprocesser samt interesse for risikostyring.Du skal have en løsningsorienteret tilgang og trives i et arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved tæt samarbejde, interessenthåndtering og omskiftelighed. Det er væsentligt, at du god til at orientere dig ift. seneste lovgivning, best practice og vejledning for området samt den generelle sikkerhedssituation.Det er en fordel, hvis du:

  • er god til at skabe resultater i samarbejde med andre.
  • Trives med at have kontakt til en bred vifte af interessenter.
  • Har erfaring med offentlig forvaltning og har arbejdet i en politisk ledet organisation tidligere.
  • Har blik for de tekniske og forretningsmæssige aspekter i arbejdet med cyber- og informationssikkerhed.
  • Kan operationalisere og implementere strategiske målsætninger.

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du arbejder selvstændigt og struktureret, men også trives i tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger, så du kan sikre fremgang i teamets opgaver. Du skal kunne trives i et til tider komplekst miljø med en høj grad af variation i dine daglige opgaver.Du har dertil interesse for risikostyring, procesoptimering, IT-sikkerhed og informationssikkerhed. Måske arbejder du allerede i dag med risikostyring og søger at kunne udvikle dig inden for en ny sektor eller område.Din nye arbejdsplads
Vi er 50+ fuldtidsansatte i Domænesikkerhed, der arbejder tæt sammen på tværs af kontoret. Vores mange fagligheder består blandt andet af IT-sikkerhedsrådgivere, IT- og sikkerhedsjurister, risikostyringsmedarbejdere og awareness-konsulenter. Vi tilbyder dig et godt læringsmiljø og en fleksibel hverdag.Derudover er vi stolte af at have etableret et arbejdsmiljø, hvor mangfoldighed, respekt og godt humør vægtes højt. Domænesikkerhed er kendetegnet ved høj faglighed og højt ansvarsniveau, og vores samarbejdskultur er uformel, dynamisk og sparrende. Organisationen byder i øvrigt på et væld af sociale aktiviteter og faglige indslag, der samler os på tværs af huset.Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 02. juli 2025. Der indkaldes til samtaler løbende.Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mona Møller Pedersen på telefon 72 37 75 69.Der kan indgå person- og logiktests i rekrutteringsforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes, og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen.Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.Stillingen er normeret til 37 timer med ansættelse snarest muligt efter nærmere aftale.Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Expected salary:

Location: Frederiksberg, København

Job date: Thu, 19 Jun 2025 22:00:39 GMT

To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (jobsnear.pro) you saw this job posting.Thanks&Good Luck

yonnetim

Share
Published by
yonnetim

Recent Posts

Accounts Receivable & Payable Manager

Job title: Accounts Receivable & Payable Manager Company: Morgan McKinley Job description: Exciting opportunity for…

13 minutes ago

Seasonal Sales Assistants

Job title: Seasonal Sales Assistants Company: Shaws Department Stores Job description: Job Description:Shaws Department Stores…

14 minutes ago

Research Assistant: Data Analysis

Job title: Research Assistant: Data Analysis Company: University of Cambridge Job description: The Centre for…

31 minutes ago

Specialist, Order to Cash (FTC 1 year)

Job title: Specialist, Order to Cash (FTC 1 year) Company: FactSet Job description: , purchase…

47 minutes ago

VP of Business Partnering

Job title: VP of Business Partnering Company: Trustpilot Job description: As a vital part of…

51 minutes ago

Venture Development Manager (m/f/d)

Job title: Venture Development Manager (m/f/d) Company: Gauder GmbH Job description: 🛠️ At Gauder, we…

1 hour ago

This website uses cookies.