Job title: Sektionschef til el-sikkerhed og ledelsessystemer i Strøm & Materiel
Company: Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2
Job description: Er du vores nye chef for sektionen som løfter ansvaret for el-sikkerheden i Banedanmark og samtidig sikrer at vores ledelsessystemer for både strøm-faget og materiel-faget er tidssvarende, vedkommende og fuldt implementerede?Der sker meget på jernbanen i øjeblikket. Vi er godt på vej med at outsource alle vores vedligeholdelsesaktiviteter, vi implementerer Asset Management og samtidig pågår et stort arbejde med at elektrificere det overordnede jernbanenet, så fremtidens tog kan køre på el fra København til Aarhus og Aalborg lufthavn i 2026 og mange andre projekter. Midt i alt det står vi i Strøm & Materiel med ansvaret for Banedanmarks kørestrømsanlæg, stærkstrømsanlæg og alt materiel i organisationen. Dét er spændende.Vi er lige nu på udkig efter en sektionschef, som har lyst til at arbejde med udvikling af vores sektion som løfter ansvaret for el-sikkerheden på vegne af den driftsansvarlige person og virksomhed (DAP og DAV), og samtidig blive en af de bærende kræfter i vores nye organisering, hvor vi i højere grad er organiseret efter opgavefællesskaber end fagfællesskaber.Vi har store ambitioner: Vi vil være dem, de andre måler sig op imod
For at vi kan leve op til de ambitioner kræver det, at vi har styr på vores aktiviteter, processer, samarbejdsflader og motivationen til at strække os hver dag. Det er her du kommer ind i billedet. Du får ansvaret for de 2 teams i sektionen: El-sikkerhed samt Ledelsessystemer, som samlet består af 10 engagerede kollegaer.I teamet for el-sikkerhed understøtter vi den driftsansvarlige person i varetagelse af det ansvar, der bl.a. er beskrevet i BEK 1608. For at kunne gøre det er vi pt. 1 teamleder og 6 medarbejdere, alle med el-teknisk baggrund. I teamet for ledelsessystemer arbejder vi med udviklingen og implementeringen af vores ledelsessystemer, KLS-A, KLS-D og ECM. Herudover er vi tovholdere på tværgående udviklingsinitiativer i hele området. Her bliver det dig selv der løfter ansvaret, men du er godt hjulpet af 2 dygtige ledelsessupportere.Samarbejdsorienteret leder med fokus på udvikling og styrkelse af menneskelige relationer
Du er en erfaren igangsætter, relations opbygger og rollemodel, der kan organisere og etablere effektive strukturer, ligesom du er god til at se helheden i opgaverne og kommunikere i øjenhøjde med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du har el-faglig baggrund og gerne kendskab til ledelsessystemer, LEAN og målstyring. Herudover trives du med at gå i dybden med de regler, rammer og lovgivning der gælder for hele området, så du sammen med dine medarbejdere kan sikre fuld compliance i vores ledelsessystemer.Din ledelsesstil er tillidsbaseret og uddelegerende. Du trives i en kompleks organisation, hvor der er et miks af medarbejdere med forskellige baggrunde, men som alle er specialister indenfor deres felt.Om os
Vi kan tilbyde dig at blive en del af en arbejdsplads, hvor der er et højt tillidsniveau og hvor det samtidig er tilladt at lave fejl – når bare vi i fællesskab kan lære og blive dygtigere af det. Vi vægter personlig udvikling højt og der vil derfor f.eks. være mulighed for deltagelse i lederudviklingsprogrammer for at understøtte din udvikling.Derudover har vi fleksible arbejdstider, betalt frokost og mulighed for hjemmearbejdsdage. Banedanmark har til huse i hele landet, men du vil have din daglige gang i Ringsted.Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionschef Anders Holmsgaard Barratt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.For at søge stillingen, klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Expected salary:
Location: Ringsted, Sjælland – Køge, Sjælland
Job date: Thu, 19 Jun 2025 22:17:19 GMT
To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (jobsnear.pro) you saw this job posting.Thanks&Good Luck
Job title: Finance Systems Administrator Company: Morgan McKinley Job description: Description of the RoleReporting to…
Job title: Translator - Danish Company: Testronic Job description: Currently, Testronic Translation Department is looking…
Job title: Referent Internal Control (m/w/d) Company: Covivio Immobilien Job description: Internal Audit / Internal…
Job title: Scientific Coordinator (m/w/d) Company: Medizinische Universität Wien Job description: An der Medizinischen Universität…
Job title: Partnership & Stakeholder Lead - Electronic Monitoring Team - East of England Regional…
Job title: International Tax Manager Company: Cpl Group Job description: Job Title: International Tax ManagerLocation:…
This website uses cookies.